Græder over, jeg ikke kan spise den åh så lækre chokoladebolle, der står lige ved siden af mig...

Når Spiderman og Superman, kan klare hele verden, så kan jeg også godt klare smerten, efter mine mandler er blevet fjernet. (så føler jeg mig nemlig lidt som dem)

Snart er det december. Snart tid til julepynt, julelys, julemad, julemusik, julehumør, juletræ, julegaver, snart tid til jul.

Så skal mine mandler fjernes i morgen. Jeg tør ikke, jeg er så nervøs. Men hvor bliver det dog rart efter! Det bliver meget bedre. Jeg skal bare lige i gennem den smertefulde uge.. Men så kan jeg synke normalt igen, uden at skulle anstrenge mig, og jeg skal ikke passe med at sluge for store bidder mad, så det sætter sig fast i halsen. Hallelujah!

Tænker på mit værelse derhjemme. Det roder, og der er en masse flytterkasser. Vi skal nemlig flytte. H U R R A. I dag tager mor og jeg de mindste og mest værdifulde ting vi har (vi har kun vores kære cykler), og så tager vi op i lejligheden til en kop kaffe. Så flytter vi ind.

Hjemme igen. Hjemme efter en tur til Svergie og så Polen. Hjemme efter en tur med fantastiske mennesker. Hjemme efter nogle dage med teater. Hjemme efter dårlig mad og en masse McDonalds. Hjemme efter alt for lidt søvn. Hjemme efter at have sovet i en kahyt på færgen. Hjemme efter at have sovet i nogle skønne Pippe-hytter i den skønneste Pippi-skov. Hjemme efter at have sovet mange mennesker på et vandrehjem. Hjemme efter at have kørt lang tid i bus. Hjemme efter et skrækkelig og lyserødt toilet. Hjemme efter en tur fyldt med minder.